I over 20 år har Fjordager Tennis haft en traditionsrig turnering, hvor en gruppe spillere dyster om den eftertragtede pokal i singletennis. Niveauet er øvet, men stadig på motionsplan, og når tilmeldingen er størst, opdeles deltagerne i Superliga og 1. division.
Turneringen starter med indledende runder frem mod Sankt Hans, og kulminerer med slutrunde og finale efter sommerferien.
Det hele krydres med hygge, socialt samvær og ikke mindst mindeværdige generalforsamlinger og festlige finaleafslutninger.
Gruppen søger i øjeblikket nye interesserede spillere, der har lyst til at være med i både kamp og fællesskab. Har du mod på dueller, grin og gode tennisstunder – så er du mere end velkommen!